Gå til sidens indhold
 

Rene fakta og nøgne tal

De rene fakta: Hvem har pligt til hvad? Hvad koster det, og hvor mange skraldespande har vi? Vidste du at:

En grundejer er forpligtet til at holde rent på sin egen grund. Men hvis man bor op til et offentligt areal, der primært er beregnet til fodgængere, har man også pligt til at holde det rent - indtil 10 meter fra sin egen grund. Fortove hører til den slags arealer.

 

I midtbyens gågader har kommunen overtaget denne forpligtelse. Grundejerne betaler 1,7 mio. af de 11 mio. kr. det koster at holde rent i midtbyen hvert år. I alt bruger Aarhus Kommune ca. 30 mio. kr. om året på at rydde op, fjerne graffiti og udbedre hærværk.

 

I 2007 var dette budget på 22,5 mio. kr. Bare fire år senere, i 2011, var det steget med 10 mio. til 32,7. Nu er det faldet til 29,8 mio., så forhåbentlig er vi på rette vej. Se dokumenterne i Rene fakta-boksen for flere detaljer.

 

60 pct. af aarhusianerne har kendskab til en eller flere af kommunens kampagner om affald, og 93 pct. af disse er positivt stemt. 44 pct. mener, at Ren By-kampagnen har ændret deres holdning til affald.

Cigaretskodder

Hver dag smider aarhusianerne 300.000 cigaretskodder fra sig. Hvis fejemaskinen ikke kan komme til, skal de samles op med håndkraft. Det koster to kroner per skod.

Tyggegummi

Et stykke tyggegummi koster ti kroner at samle op og er fem år om at blive nedbrudt naturligt. Af sparehensyn har man måttet opgive at fjerne tyggegummi fra Strøget.

Skraldespande

Der var 1775 skraldespande i Aarhus midtby i sommeren 2012. I 2010 var der 1515. Der er altid lidt flere skraldespande fremme om sommeren, især i de grønne områder.

 
 

Opdateret: 19.3.2013

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Byens Anvendelse

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code